Forside    Nyheder    Profil    Mine hunde    Basenji Info    Galleri    Links    Gæstebog    Kontakt

Retur til Basenji Info

Standard for basenji

 

FCI Standard Nr 43

Oprindelsesland: Central-Afrika
Protektion: Storbritannien
Anvendelse: Jagthund, selskabshund.
Klassifikation: FCI Gruppe 5 (Spidshunde og racer af oprindelig type),
Sektion 6 (Racer af oprindelig type).
Uden brugsprøve.


Helhedsindtryk:

En letbygget, aristokratisk udseende hund med let benstamme, højtstillet i forhold til sin længde. Den er altid i balance, vågen og intelligent. Hovedet, der har rynker og opretstående ører, bæres stolt på en godt buet hals. Den dybe brystkasse fortsætter op i en udpræget talje, og halen er stramt oprullet. Alt i alt billedet på en helt harmonisk hund med en gazelle-agtig ynde.


Proportioner:

Afstanden fra nakkeknuden til stoppet er en smule større end afstanden fra stoppet til næsespidsen.


Temperament:

Gøer ikke, men er ikke stum. Den har sine egne specielle "lyde" som en blanding af kluklatter og jodlen. Den er på alle måder bemærkelsesværdigt renlig. Racen er intelligent, hengiven og årvågen. Kan være tilbageholdende over for fremmede.


Hoved: 

Når ørerne rejses, dannes der rigeligt med fine rynker i panden. Der ønskes også rynker på hovedets sider, dog ikke så overdrevet, at det udvikler sig til løs halshud. Rynkerne ses mest tydeligt hos hvalpe, men hos tricolour hunde er rynkerne mindre påfaldende, da skyggevirkningen mangler.


Skalle:

Flad, smukt udmejslet og af middel bredde, gradvis smallere mod næsen. Skallens sider aftager jævnt i dybde mod munden, hvorved kinderne virker stramme og tørre.


Stop: Let.


Næse: Sort næse er ønskelig.


Kæber, bid:

Stærke kæber med et perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs at de øverste tænder tæt overlapper de nederste, og at biddet ligger vinkelret på kæberne.


Øjne:  Mørke og mandelformede. De er skråtstillede og har et "fjerntskuende" og temmelig uudgrundeligt udtryk.


Ører:

Små og spidse, opretstående og let hætteformede. De er tynde og ansat godt fremme øverst på hovedet, således at ørespidsen er nærmere ved skallens midte end ved den yderste kant af basis.


Hals:

Stærk og af god længde, må ikke virke tyk. Den har god nakkebue og er en smule fyldig ved struben med en yndefuld kurve, der fremhæver nakkebuen. Halsen er vel ansat i skulderpartiet og bærer hovedet stolt og højt.


Krop: Harmonisk.


Ryg: Kort og vandret.


Lænd: Kort, kompakt lændeparti.


Bryst: Dyb brystkasse med godt hvælvede ribben, dybe og ovale.


Underlinie: Stigende op mod den udprægede talje.


Hale:

Højt ansat, således at de buede baglår når bagud fra haleroden og får bagparten til at virke lang. Halen er stramt oprullet over rygraden og ligger tæt mod låret i en enkelt eller dobbelt krølle.


Lemmer:

Forpart:

Lige forben med let knoglebygning. Forbenene følger en lige linie mod jorden og giver en middelbred front.


Skuldre: Godt tilbagelagte og muskuløse, men ikke svære.


Albuer: Trukket tæt ind til brystkassen. Set forfra flugter de med ribbenene.


Underarm: Meget lang.


Mellemhånd: Af god længde, lige og spændstig.


Bagpart: Stærk og muskuløs.


Knæ: Moderat vinklet.


Underlår: Langt.


Haseled: Godt lavt ansat, hverken ind- eller udaddrejet.


Poter: Små, tæt sluttede og kompakte, med tykke trædepuder, godt hvælvede tæer og korte kløer.


Bevægelse: Benene føres direkte fremefter i et hurtigt, langt, utrætteligt og rytmisk trav.


Hud: Meget smidig.


Pels:


Hårlag: Kort, glat og tæt tilliggende, af meget fin struktur.


Farve:

Rent sort og hvid. Rød og hvid. Black and tan. Hvid med tan-farvede øjenpletter og tan-farvede aftegninger på næseparti og kinder. Sort. Tan og hvid. Brindlet: Rød bund med sorte striber, så klart tegnede som muligt. Poter, bryst og halespids bør være hvide. Hvide ben, blis og halskrave er tilladt, men kræves ikke.


Størrelse:  Ideal skulderhøjde for hanner 43 cm, for tæver 40 cm. Ideal vægt for hanner 11 kg, for tæver 9½ kg.


Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.


Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

Standarden udgivet af FCI 24 JANUAR 2000
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité
MAJ 2000