|
Retur til Basenji Info Basenjien er jo en meget
speciel hund, og den bliver opfattet på mange forskellige måder. Her har
jeg lånt Canis' udgave af beskrivelsen af racen. Umiddelbart er der
meget, som jeg ikke lige genkender fra mine egne basenjier, men bestemt
også en del, som jeg kender.
Det, at der er så mange
forskellige meninger om en hunderace, gør, at det er meget svært at
rådgive folk, når de spørger, om racen mon vil passe til dem...
Raceportræt af
basenji - lånt fra
Canis Str: Middel
Aktivitetsbehov: Stort
Pelslængde: Korthåret
Behov for pelspleje: Lille
Allergivenlig: Nej
Generel omtale:
Basenjien er en af de smukkeste og mest interessante hunderacer,
hundeverdenen har at byde på. Basenjien er meget speciel eftersom, det
er en urhund - den er med andre ord ikke helt tam. Dette har selvsagt
stor betydning for, hvordan basenjien fungerer i hverdagen.
Oprindeligt kommer basenjien fra Centralafrika. "Basenji" betyder på
swahili: "vild ting fra bushen", racen bærer også andre tillægsnavne så
som gazellehund, snakkehund og kongohund. Det er en meget gammel
hunderace, den er mindst 4000 år gammel - måske endda 12000 år. Vore
dages basenjier kommer fra Zaire, hvor de lever halv vildt i
landsbyerne. De bruges til at holde byen ren, som rottefangere og til
jagt. Det er en drivende jagthund, men den benyttes også til fx
løvejagt, hvor hunden passiviserer løven på samme måde, som elghunden
passiviserer elgen. At så lille en hund tør gå løs på en løve, siger
noget om racens gå på mod. I Zaire har man koncentreret avlen om racens
overlevelsesevner. Siden racen kom til vesten omkring 1930 - 1940 har
avlen kun rettet sig mod racens udseende. Så sent som i 1984 blev der
indført 20 basenjier til USA direkte fra landsbyer i Zaire for at
forbedre avlsmaterialet. 13 af disse hunde blev stambogsført påskrevet "parentage
unknown" og indsat i et omfattende avlsarbejde. Pga. dette har basenjien
bevaret mange af sine oprindelige instinkter, dens adfærd minder meget
om den, man ser hos enkelte ulvearter.
Basenjien er meget forsigtig og bliver nemt bange. Når den bliver bange
angriber basenjien ud fra princippet "angreb er det bedste forsvar". Den
er konstant på vagt, altid opmærksom på evt. farers opdukken og på udkig
efter mad. Disse egenskaber har været vigtige for racens overlevelse i
dens oprindelige miljø. Det betyder, at basenjien er en ængstelig hund,
som har svært ved at koncentrere sig eftersom den altid må holde vagt.
Basenjien slår let over i forsvar og kan finde på at bide. Alt dette gør
at hunden må betegnes som værende meget krævende.
Tamhunde er langt mere sociale end basenjien, det viser sig især ved
basenjiens problemer med at tolerere fremmede. Basenjien kræver en
omfattende men forsigtig socialisering. Selvom basenjien bliver grundig
socialiseret, har den en tendens til at være aggressiv overfor andre
hunde og reserveret overfor fremmede mennesker.
Basenjien er berygtet for at være vanskelig at dressere. Man kan ikke
benytte almindelige træningsmetoder på en basenji. Den er meget varsom
overfor for pludselige bevægelser, der til kommer, at den ikke forstår
irettesættelser, en egenskab som den har til fælles med mange andre
dyreracer. I stedet for at forbinde en irettesættelse med, at den har
gjort noget galt, opfatter basenjien, det som et umotiveret angreb eller
en trussel. Skal man træne en basenji anbefales det derfor, at man
udelukkende bruger positive metoder og klikkertræning. Dette er
kommunikationsformer som basenjien forstår, og som giver den anledning
til at vise, hvor samarbejdsvillig og lærenem den egentlig er. Samtidig
er denne form for træning meget tillidsskabende, hvilket basenjien har
meget brug for. I stedet for at udøve "lederskab", "rang" og "dominans"
overfor basenjien, skal man tænke på at udstråle ansvar, tillid og
tryghed. En basenji der føler sig tryg er et helt andet væsen end en
ængstelig basenji! Basenjierne er vant til selv at løse problemer.
Eftersom basenjiens problemløsningsmodel er meget uheldig, må man som
ejer vise hunden klart og tydeligt, at man selv tager ansvar for angst
fremkaldende situationer, på en for basenjien betryggende måde.
Basenjien har vilddyrets modstand mod fysisk tvang, hvilket man er nødt
til at tage hensyn til. Trykker man basenjien eller holder den fast,
udløser det nemt en forsvarsrefleks hos hunden (knurren eller snappen)
med mindre, man har formået at træne basenjien til at tolerere den slags
berøring.
Det er en jagthund, som er vant til at jage alene, og derfor udendørs er
relativt uafhængig af selskab. Dette sammenholdt med dens aggressioner
overfor fremmede hunde betyder, at man må regne med at skulle holde
basenjien meget i snor. Den har behov for meget motion og beskæftigelse
både fysisk og i form af psykiske udfordringer, får den ikke det, bliver
den meget destruktiv og vil i stedet gå løs på hjemmets inventar m.m.
Det norske vejr passer sig ikke for en basenji. Racen har en meget kort
og glat pels næsten uden fedtlag. Det betyder at pelsen ikke er
vandafvisende. Regnvejr er derfor direkte ubehageligt for disse hunde,
de går derfor nødigt udenfor i dårligt vejr. Vinterkulden er også et
problem for basenjien. I sne bliver basenjien hurtig afkølet, den vil
derfor fryse. Dette er en stor ulempe ved basenjien.
Basenjien er kendt for ikke at kunne gø, der i mod jodler den. Basenjien
jodler når den hilser på, og når den er glad. Basenjien har imidlertid
et varieret lydregister, som spænder fra en slags "hvalpe-piben" til en
næsten u-udholdende jamrelyd. Det er ikke nogen stille hund! Basenjien
kan ikke gø eftersom den har slappe stemmebånd. Det er en meget renlig
hund, der vasker sig på samme måde som en kat.
Basenjien er en usædvanlig hengiven og kærlig familiehund, faktisk mere
end andre racer. Dette modsvarer basenjiens opførsel i utrygge
omgivelser eller dens opførsel overfor fremmed, hvor den både kan virke
sky og distancerede. Basenjien har mange charmerende egenskaber, den har
bl.a.. en tendens til at spille klovn, så man er sikret mindst 3 gode
grin dagligt. Der er for så vidt ingen problemer med basenjien sammen
med børn i familien, hunden accepterer børnene som familiemedlemmer på
samme fod som de voksne. Derimod kan fremmed børn, der kommer på besøg
skabe problemer. Basenjiens let antændelige temperament "antændes", når
den føler sig presset eller ængstelig. Dette gør at den er upålidelig i
omgang med fremmede børn, uanset om disse børn er vant til at omgås
hunde eller ej. Desuden vil basenjien gerne observere, mange af
basenjiens adfærdsmønstre kan føres tilbage til rene
overlevelsesfunktioner i racens hjemland. Det er kun en hund for folk
med en særlig interesse for denne race, men den er i de rette hænder
også et betagende bekendtskab.
Racestandard:
Oprindelsesland: Centralafrika. Hjemland: England. Let bygget. Rynker i
hovedet, opretstående ører, der bæres stolt. En god buet hals. Halen
skal være højt ansat og krølle tæt. En velafbalanceret gazelle-lignende
hund. Saksebid. Kort, glat og tæt, meget fin pels. Huden er meget blød.
Farver er: sort/hvid, rød/hvis, sort/tan/hvid med tan - farvede "fire
øjne" og maske. Skal have hvide sokker, hvidt bryst, hvid krage og en
lille hvid halespids.
|
