|
|
|
Forside Nyheder Profil Mine hunde Basenji Info Galleri Links Gæstebog Kontakt |
|
Racens historie
Historie og oprindelse Basenjien er en lille afrikansk urhund, der hører til i Gruppe 5 under de oprindelige og primitive racer. Den er den eneste afrikanske spidshund, som er godkendt af FCI. Basenjien er en meget gammel race. Der er fundet skeletter i det gamle Egypten fra 3000 år f.Kr., der er meget lig nutidens basenji. Endvidere er der fundet hulemalerier, der formodentlig er 12.000 år gamle, hvor der er hunde afbildet, som minder meget om basenjien. Racen regnes for at være en af Verdens ældste. I midten af 1800-tallet rapporteredes der fra opdagelsesrejsende i Centralafrika om en lille vaks og aristokratisk hunderace, som ikke kunne gø. Den kommunikerede i stedet med piben, klynken, hylen og jodlen. Hundene blev bl.a. kaldt Congo-terrier. Forfædrene til disse hunde er formentlig fulgt med folkeslag fra Egypten nedover Nilen, og siden har de bredt sig til Øst- og Vestafrika. Basenjien er oprindelig en vildhund, som med tiden har slået følge med mennesker, hvor den kunne se sine fordele. Basenjien lever stadig på den måde i landsbyer i Afrika. Den er en jagthund, der jager ved hjælp af synet, men dens gode hørelse og lugtesans er også vigtige egenskaber, når den jager. De indfødte fandt ud af at bruge basenjierne til at jage vildtet ind i store udspændte net. Den bliver brugt til jagt på f.eks. fugle, aber, gazeller og andre smådyr. Desuden holder den landsbyerne rene for mus, rotter og andre skadedyr. Basenjien er stort set lydløs, når den jager, så de indfødte udstyrede deres hunde med klokker om halsen for at lokalisere dem. Basenjierne var (og er) højt skattede jagthunde for de indfødte, og det var ikke nemt for de første interesserede at købe nogle af disse hunde tilbage i 1890’erne, da man forsøgte at importere nogle individer af denne specielle race. Men det lykkedes at importere et par basenjier til England, og de første blev fremvist på Cruft i 1895. Desværre døde disse hunde af hundesyge. I 1908 dukkede et billede og oplysninger op om en tæve og hendes datter, som levede i en Zoo i Berlin. Man hørte aldrig mere til dem. Der blev gjort flere forgæves forsøg på at importere basenjier, men det var først i 1936, at Olivia Burns havde succes med at få 3 basenjier gennem karantænen til England; Bongo, Bokoto og Bereke of Blean. Her startede racens historie i Europa og siden Amerika. Også Veronica Tudor-Williams fik stor betydning for basenjiens fremtid udenfor Afrika. I 1959 fik hun en tæve hjem, som fik stor betydning for basenjiopdrættet, Fula of the Congo.
Fula of the Congo Den første basenji kom til Danmark i 1958, og det første kuld basenjihvalpe i Danmark blev født i 1959. Basenjien blev anerkendt af FCI i 1940’erne. Da al basenjiavl stammede fra de samme ca. 25 individer, blev genpuljen efterhånden for lille, og det medførte forskellige sygdomme i racen. I slutningen af 1980’erne drog en gruppe af amerikanske basenjientusiaster til Afrika for at hente nyt blod til avlen i form af nye importer. Man hentede 21 hunde, hvor de 13 af dem blev bedømt til at være tilstrækkelig racetypiske til at blive anvendt i avlen. Disse hunde blev kaldt Nyafrikanerne. Siden har der været flere ekspeditioner til Afrika, og der er blevet hentet en del flere importer, som nu bor i flere dele af Verden. Nye ekspeditioner er på tegnebrættet.
Kildehenvisning: Bog: ’The Basenji Out of Africa – A New Look’ af Susan Coe
Alle billeder er bragt med tilladelse
|
|
|
